mandag den 23. maj 2011

Nu er der under 11 timer

til jeg sætter mig på jernhesten og styrer direkte mod Vesterbro, for ja, imorgen er det tirsdag og jeg skal i Rum 11 og sy de her bloomers til Sukkermusen færdig. Det der ligger nedenunder er et par bukser til Lærken, som jeg forhåbentlig også når imorgen.

Glæder mig altid til de tirsdags formiddage, hvor flere af os har vores ugentlige frirum og får tanket op på overskudskontoen, samtidig med at vi suger til os af Lines kundskaber. 
At der så ovenikøbet altid er en skøn stemning, er kun et ekstra plus i regnskabet!

Kærlig hilsen
K

søndag den 22. maj 2011

Hun forstår

da at nyde livet!
Kærlig hilsen
K

lørdag den 21. maj 2011

Fortryllende

Det er faktisk først i år, jeg rigtig har tid til at undersøge og nyde alle havens mange små mirakler.
Har tidligere grinet lidt af min søde mor, som altid har kunnet begejstres over alt det som tittede frem fra den "sorte jord", men hun har jo helt ret; det er hverdagens vidundere.








Det er svært ikke at glædes, hvis man åbner øjne og hjerte, når man er i det fri på denne årstid.
Hvad enten man har egen have, gårdhave eller færdes i sin lokale park eller skov, så er naturen altså underfundig og healende. 
Bare det at gå forbi en duftende syren får mig ofte til at stoppe op, snuse ind og et kort sekund glemme alt omkring mig........

Kærlig hilsen
K

fredag den 20. maj 2011

Indrømmet

Jeg er en samler. 
Jeg samler på alt muligt.
Har for eksempel efterhånden ret meget stof. 
Bliver jo ved med at købe mere, selvom der ikke er nogen jordisk chance for at jeg løber tør de næste 10 år - selv ikke hvis jeg syede non stop.
Men lige dén last ved jeg, at jeg med statsgaranti ikke er ene om, he he.


Denne lille samling er min nyeste og jeg er virkelig glad for den.
Efter at være gået i gang med den MEGET STORE opgave det er at rydde op og og ikke mindst sortere i vores kælder, er det gået op for mig, at jeg åbenbart også har en samling af............tallerkenrækker!
Denne her store, dejlige, gamle københavner tallerkenrække, har vi desværre ikke plads til, så hvis nogen skulle være interesserede, er den til salg.


Kærlig hilsen
K

fredag den 6. maj 2011

Et glas med guld

Mmmmmm, på mit køkkenbord står et glas med guld...... lavet af søde Wenche
Skal nydes i aften på en ordentlig stak pandekager, slurp.

God dag!

Kærlig hilsen
K

torsdag den 5. maj 2011

Ny ven

Min symaskine er til doktormanden, så da Wenche fortalte mig om en herlig gammel symaskine biks på Øster Farimagsgade, hvor der var basis for at købe en god brugt reserve, lød det som en god idé at lægge vejen der forbi i tirsdags efter en skøn formiddag på syholdet hos Line/Marapytta
Og her er så min nye ven - hils på Pfaff:-)
Har ikke prøvet den endnu, men det skal jeg helt sikkert imorgen, når Sukkermusen sover formiddagslur.
Indimellem ville jeg nu ønske at det var mig, der skulle have en lur i Voksiposen
Kærlig hilsen
K