Viser opslag med etiketten fastelavn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fastelavn. Vis alle opslag

fredag den 4. marts 2011

I 11. time

Pew, så tror man lige, at man har styr på det og for en gangs skyld bliver færdig med fastelavns kostumerne i forholdsvis god tid - og hvad sker der så? 
Sukkermusen var helt utidig igår aftes. Plejer ellers at være så eksemplarisk om aftenen og sover ligeså fint i sin seng fra klokken 20. Men noget stak hende og hun sov først ordentligt, da hendes forældre også gik i seng.
I nat havde den lille dejlige så fået feber (og måske ondt i ørerne - det er jo ikke helt til at vide, så længe man bare er en lille havenisse).
Så nu er jeg så altså BAGUD! Æv.
Nå, men op på hesten, på med handsken, ærmerne er rullet op - nu gi´r jeg den gas!
God dag!
Kærlig hilsen
K 

torsdag den 3. marts 2011

Fremad march!



Agurk
Symaskinen har snurret det meste af dagen og det har krævet mange styrkende kopper af yndlings theen:-). Heldigvis går det raskt fremad med kostumerne, så jeg skal nok nå at blive færdig til tiden.

Harlekin har sin faste plads ved sybordet

Månebarnets værk, som også kan nydes, når man sidder og syer.

God aften!

Kærlig hilsen
K

tirsdag den 1. marts 2011

Kærlig karma og kostumer

Obama englebassen har fået sig en beundrer eller er der mon tale om kærlighed?











Kan mærke jeg er ved at være klar til noget påskepynteri. Hvornår kan man egentlig være bekendt at pakke interiøret ind i fejr og æg?
Der er jo næsten hundrede år til påske, så jeg tyvstarter altså lidt blandt andet med nogle får/lam, som (pinligt nok) slet ikke har holdt ferie siden sidste år, he.
Tilbage til arbejdet; nogen skal bruge deres fastelavns kostumer allerede på fredag, så fut i fejemøget, søster Lagkage. Mmmmm, lagkage....kage.....bare der lige kom nogen forbi med en kage........
God eftermiddag!
Kærlig hilsen 
K